23948sdkhjf

Eurospar lancerer fersk fisk koncept

Eurospar ønsker med nyt fiskekoncept, at gøre det endnu nemmere for den travle familie, at lægge fisk i kurven.
Det kommer ikke bag på så mange, at fisk er sundt, og at fisk gerne skal erstatte kød minimum 2 gange om ugen ifølge de nye kostråd! Og der ikke noget nyt i, at opfordre danskerne til at spise mere fisk. Eurospar vil gøre det nemmere for danskerne at købe fersk fisk.

De fleste kan faktisk godt lide fisk – også børnene! På diverse buffeter får fiskefileterne som regel altid hurtigt ben at gå på, en fiskefrikadelle i madpakken er heller ikke uhørt og ovndampet laks med friske grønne asparges og kartofler er ikke at kimse af. Det ligger bare ikke i de flestes vaner ofte at spise fisk, men med helt simple opskrifter, ønsker Eurospar at inspirere kunderne til at vælge fisken frem for endnu en dag med kød.

Derfor skal kunderne altid have 5 varianter af fersk fisk at vælge i mellem til en enhedspris på kr. 29,95.

- Vi ønsker at fange kundernes opmærksomhed og inspirere dem i butikkerne – 8 ud af 10 ved ikke, hvad de skal have til aftensmad, når der skal handles ind. De ønsker hjælp og inspiration til at tage den beslutning, udtaler marketing direktør Linda McBeth.

- Derfor supplerer vi med små opskriftskort på meget simple retter, så det er nemt, hurtigt og overskueligt for kunderne. Det skal være genkendeligt, og det skal frem for alt være lækkert, fortsætter McBeth .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062